For at blive dyppet i ukendt farvand var vi tre friske dykkere en tur til Vätteren i weekenden d. 24.-25. august for at besøge dykkercenteret Dyk & Sjöliv i Hästholmen.
Vi mødtes i Dykkerborgen kl. 16 fredag eftermiddag, for at læsse Jakobs bil med dykkergrej og komme afsted. Jakob havde vurderet at vi ikke behøvede trailer, når bare han havde en tagboks på. Jeg var på forhånd skeptisk, men efter lidt snedig vægtfordeling lykkedes det at finde plads til det hele uden at fjedrene var i bund.
Vi tog færgen til Helsingborg hvorfra der ca. er 300 km til Hästholmen. Turen derop forløb planmæssigt, og efter det obligatoriske McDonalds-pitstop var vi deroppe sidst på aftenen. Vi havde lejet en hytte nede på havnen lige ved siden af dykkercenteret, og selv om stuga ifølge Google Translate betyder sommerhus, så var der nærmere tale om en sovasal, da hytten kun rummede to køjesenge samt et bord med stole - køkken, toilet og bad fandtes i et fællesrum lidt længere nede af vejen. Men vi var jo ikke for hyttens skyld vi var kommet, så det var helt fint.
Aftalen med centerets ejer, Niklas, var at vi skulle mødes på havnen, udenfor hvor vi boede, og være klar til at sejle kl. 9.30 lørdag morgen. Han havde en åben aluminiumsbåd, der mindede meget om Dyk Leifs Alma II. Vi startede med at sejle over til en havn på den anden side af søen for at samle fem svenske dykkere op, der skulle med på turen. Derefter gik turen til vraget Mathilda, der lå ca. et kvarters sejlads fra havnen.
Mathilda er et træskib, der forliste i år 1896, men vraget er meget velbevaret og man kan tydeligt se årene i træet og en masse fine detaljer på vraget - bl.a. er roret og rorpinden stadig intakt og i stævnen står et stort ankerspil af træ. Desuden ligger der stadig mange ting på vraget såsom porcelæn og koøjer af messing. Sigten var omkring 10 m - i hvert fald i starten af dykket - for når man ligger otte dykkere på et vrag der ikke er mere end 20 m langt bliver der ret hurtigt lidt “tåget”. Især når en del af tiden går med at vikle sig fri af gammelt tovværk, der flere steder løb på tværs af vraget.
Efter et fint dyk sejlede vi tilbage til havnen og spiste vores madpakke i strålende solskin, mens de to skuffe-ornitologer Jakob og Søren klogede sig på hvilke fugle, der var i nærheden - råger og måger og whatever.
Dagens andet dyk gik til vraget Hajen, der ligeledes lå omkring et kvarters sejlads fra havnen. Det er et træskib, som sank i starten af 1900-tallet. Det første man mødte på vej ned af torvet var masten på vraget, som stadig rager ca. 10 m op efter godt 100 år på bunden. Resten af vraget var lige så velbevaret, og man kunne bl.a. se kunstneriske udskæringer i træet ved stævnen ligesom der også på dette vrag var et flot ankerspil af træ.
Da vi kom tilbage til havnen fik vi fyldt flaskerne og vi fik alt vores udstyr anbragt i et stort grejrum direkte ved kajen. Vi havde på forhånd aftalt, at vi gerne ville have et natdyk, og Niklas udpegede et sted lige ved siden af hytten, hvor der var et fint dyk - der var endda lavet en trappe ned i vandet. Vores planer om natdyk betød så, at Niklas måtte en tur ned på havnen igen sidst på aftenen for at fylde flasker, men det tog han i stiv arm.
Jakob var turens gourmet, der havde sørget for indkøb, samt friske rodfrugter og krydderurter fra haven, og da han samtidig insisterede på at lave maden kunne vi andre jo tage en morfor imens. Planen var at sætte maden over på komfuret, så den kunne simre, mens vi lavede natdyk - det blev dog lidt besværliggjort af at komfuret var koblet til en timer, der ikke kunne trækkes længere op end til 30 minutter - så det sidste Jakob gjorde inden han gik i vandet var at trække timeren op og så var det afsted.
Vi dykkede ud omkring en lille klippeknold der lå ca. 100 m fra det sted, hvor vi gik i vandet. I starten af dykket var bunden ret flad og helt ude ved klippeknolden lå der mange store sten vi måtte navigere igennem. På ydersiden af klippeknolden faldt bunden ned til ca. 18 m. Der var ferskvandskrebs overalt, og vi så mange små fisk - bl.a. så vi en hel stime sildefisk på det lave vand tæt ved trappen. Da vi kom i overfladen igen kunne man læne sig bagover i vandet og se en flot stjernehimmel (og samtidig forsøge at orientere sig om, hvilken bane NASAs rumskrot havde taget). Efter en kompressorøl med Niklas spiste vi aftensmad, og så var dagens energi også opbrugt.
Næste morgen sejlede vi ud kl. 9 for at lave et naturdyk på en klippevæg i nærheden. Det var en fin væg, som vekslede mellem klipper og sandbund. Der var dog ikke meget liv at kigge på bortset fra en svampevækst af samme materiale som jeg forestiller mig Svampebob Firkant er lavet af, der voksede på alle sten. Det mest interessante var nogle mystiske stålcylindre der lå spredt over det hele, og efter at have rykket en tre-fire stykker fri af bunden fandt jeg til sidst én med spids på, hvorefter det endelig gik op for mig, at det måtte være gammel ammunition - jeg lod resten ligge. Det viste sig, at klippevæggen lå ved et gammelt skydeterræn, og det var derfra ammunitionen stammede - om det også forklarer de mange skibsforlis i søen, meldte historien ikke noget om.
Efter dykket sejlede vi tilbage til havnen og spiste frokost. Det andet dyk var også på en klippevæg - denne gang tæt på en lille bugt. Også her var der en væg, der som faldt i plateauer. Her var lidt flere fisk og ferskvandskrebs, men ikke nær så mange som vi havde set på natdykket. Flere steder lå der gamle træstammer fra skoven på toppen af klippevæggen.
Da vi kom tilbage til havnen fik vi hurtigt smidt grejet ind i bilen og ryddet hytten, og så var vi klar til at stikke hjemover efter en hygglig tur med nogle fine dyk. Vi var tilbage i Dykkerborgen ca. kl. 18, og for en gang skyld kunne man slippe for at skylle grej.
Arrangør: Carsten
Øvrige deltagere: Jakob og Søren